Boys in the House!

Jeg var så heldig at få besøg af tre flotte danske fyre – Muffe, Andreas og Martin alle en del af MedTek familien. De var i slutningen af deres utrolig mange ugers USA road trip, deres kreditkort trængte til en lille pause, så de var vidst glade for at kunne bo hos mig. Det var da også rigtig hyggeligt, at havde besøg af nogle der på under 24 timer føler sig så meget hjemme, at de sortere vasketøj i hele lejligheden. Det hele blev dog vasket i løbet af en dag, så de næste par dage var lejligheden i stedet fyldt med tøj der hang til tørre…

Muffe og Martin sortere vasketøj - Andreas er blevet sendt til tandlæge efter sammen stød med et stykke tyggegummi

 

Måske man kan fornemme min lejlighed er lidt overfyldt..

Jeg holdte fri fredag og tog med drengene ude og se de to mest kendte universiteter her i Cambridge – Harvard og MIT. Jeg havde dog set dem før, men det var nyt for mig at være på MIT museum, som var fyldt med robotter og andre ting som er komme ud af MIT. Vi så bla. en floppy disk med MatLab version 1.0, så bliver det vidst ikke mere nørdet.

Fredag aften lavede vi mad hjemme hos mig og havde inviteret Julie, da hun savner danskere RIGTIG meget :) Så hvad var bedre end en aften med 4 styks danskere, hjemmelavede mad, øl og vin -  som vi gør det bedst i DK. Vi var også  ude og se på et par bare i Cambridge og Boston.Det kræver dog sin kvinde at følge med de 3 unge fyre, og det lykkedes da heller ikke. Jeg måtte sande lørdag formiddag at jeg ikke tåler alkohol særlig godt og havde (for mig) semi slemme tømmermænd, dvs. ingen opkastning :)

Det kræver koncentration og teknologi at beslutte hvor frokosten skal indtages - vi er vil ingeniører

Der var dog ikke så meget at gøre, jeg skulle til min vejleder Jody´s 50 års fødselsdag i Portsmouth New Hampshire. Jeg havde dog fået det helt godt igen inden jeg nåede frem, men havde ingen problemer med at holde mig fra alkoholen – Designated Driver! Det var en rigtig god fødselsdag i afslappende opgivelser i familien Gittels have med en ægte New England Lobster cookout. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er så glad for hummer, men der var masser af musling og jeg smagte min første New England Clam Chowder. Det er helt fantastisk.

 

The B-day Girl

Fantastisk selvskab - fv. Lynn's mand, Lynn, Debbie, Debbie's søn, Saleema

Og maden, set det ikke bare lækkert ud :)

Søndag var vi på Newbury st. (Bostons svar på 5ft avenue) og en tur langs Charles River. Mandag skulle drenge videre til deres sidste stop på turen New York City. De blev sendt godt af sted, og jeg havde pludselig en meget tom lejlighed :( De havde dog efter ladt sig et par spor, der tydeligt vidst, at der havde været andre i lejligheden en MIG.

Hvad i dette køleskaber viser jeg har haft gæster?

Finde blomster fra drengene :) Andreas var så flink at lade mig arve hans Lonely Planet USA

Og svaret er: SELLERI, hvilken tøs (Andreas) har efter ladt dem?

Categories: Ikke kategoriseret | Leave a comment

New York – I have missed you!

Et længe ventede gensyn med New York efter 10 års fravær blev endelig muligt :) Og New York, du er i hvert fald ikke blevet kedeligere her 10 år senere. Der var også et andet vigtig gensyn jeg havde set frem til, og det var at mødes med Isa og Lonnie for at tilbringe weekenden i New York sammen. De havde begge rejst i nogle uger, så de var lidt rejse-slidte. Lonnie med ondt i foden og Isa med dårlig knæ – ja, hvem har sagt, at det er nemt og afslappende at rejse. Det kan godt være “at rejser er at leve”, som H.C. Andersen sagde, men det kan også være ret opslidende. De var dog begge i godt humør og klar til at par sidste ferie dage inden de skulle hjem til Danmark igen.

 

Isa & Lonnie træner til den kommende sæson af ANTM

Vi startede den første aften med en New York Strip Steak. Det havde jeg set frem til længe. En ting der dog undrede mig under vores restaurant besøg, er hvor meget amerikanerne larmer, når de er på restaurant. Der var mere larm i restauranten den aften end til en 8 års børnefødselsdag med 40 unger. Vi gik ret hurtig efter vi havde spist, da vi var lidt trætte af at råbe til hinanden henover vores lille cafébord.

Vi var rimelig tidligt oppe lørdag morgen for at tage på udflugt til Liberty og Ellis Island. Vi havde booket billetter i forvejen – 1000 tak til Isa for at hun satte det i gang. Der var en utrolig lang kø, især for dem uden reservation, plus man skulle igennem et mindre lufthavns tjek.” De er skøre, de amerikaner! “. Turen ud til de to øer bød på et flot skyline-view af New York og selvfølgelig også eksklusive udsigt til The Statue of Liberty, også kendt som Frihedsgudinden. Hun er en 150 ft høj og 125 år gammel dame lavet af designeren Auguste Bartholdi og ingeniøren Gustav Eiffel (måske I har set et andet højt monoment designet af ham) givet til USA i 1886, som en gave fra Frankrig.

New York Skyline

De 4 Gudinder i New York

Efter Liberty Island tog vi færgen videre til Ellis Island Immigration Museum. Hvor mere end 12 millioner immigranter har været sat i land for at søge om indrejse til USA, hvor de håbede at udleve “The American Dream”.

Ellis Island og Liberty-Ellis-Island færgen

Frokost og afslapning i Battery Park

Efter en god frokost og et hvil var vi klar igen. Eftermiddag gik med byvandring til Wall Street, Ground Zero inden vi satte kursen mod Brookling for at gå tilbage over Brookling Bridge.

Brookling Bridge

Middag på Benihana

Også lige en enkelt drink...

Søndagen startede vi ud med en længere gåtur i The High Line En tidligere tog linie, som i dag er lavet om til en eleveret park. Det virker lidt sjovt, at gå langs denne lille oase-strip hævet over byen, men en ret fed måde at få lidt grønt ind i byen.

The High Line

Street view fra The High Line

Der blev dog også tid til lidt shopping :) inden vi om aftenen skulle se et Broadway show – CHICAGO. Måske lidt sjovt vi valgte at se et stykke om en anden by, men det var bare SÅ godt.

To meget glade tøser efter end shopping - next stop Jamba Juice :)

Mandag var vores sidste dag i NYC – for denne gang. Vi tog i Rockerfeller Center for at se udsigten over Manhatten og slappede af i Central Park med cupcakes fra Magnolia Bakery (det var dog ikke den eneste gang vi besøgte dem). Hurtigt var det blevet tid til afsked, de to andre vente hjem mod Danmark efter en længere USA tur og jeg måtte tilbage til hverdagen i Boston efter en skøn weekend i NYC.

Tak for en dejlig weekend tøser!

Lonnie´s afsked & det sidste billede af lonnies nye kuffert i hel tilstand (den kan skimtes i bagagerummet)

Categories: Ikke kategoriseret | Leave a comment

D. 27 juni – den bedste dag i juni…

Så kom den længe ventede dag endelig – mandag d. 27. juni – dagen hvor Marie skulle arriverede i Boston :) Jeg havde læst i Lonely Planet (tak Ea), søgt på nettet og snakket med de lokale. Vi var klar til at springe ud som turister i Boston. Personligt synes jeg, at Freedom Trail er et “must see” hvis man er Boston. The Freedom trail er en 2,5 miles rute, som tager en rundt i de mange forskellige kvartere i Boston og til en række historiske steder. Ruten er markeret ved to rækker røde mursten i fortovet (nogle steder er den malet pga. ny belægning), som er langs hele ruten. Det vil dog sige, at efter Marie og min oplevelser forsvinder de omkring Old North Church, hvilket gav lidt problemer. Jeg bliver nok nød til at tage ruten igen, for at finde ud af om de virkelig mangler, eller om Marie og jeg bare har utrolig svært ved at følge en linje i jorden..

Godt frokosten ikke indeholdte alkohol..

For at det ikke skulle være lige efter Lonely Planet bogen valgte Marie og jeg at tage ruten bagfra. Dermed ender man i Boston Common, downtown Boston, i stedet for i Charlestown.

Charlestown charmerende gader med utrolig flotte viktoriankse villaer.

Bunker Hill Monument site of the Revolutionary War Battle

Charlestown Navy Yard, home of the world´s oldest commissioned warships

Old North Church

Paul Revere House

The Old State House - Her foretog de den første behandling af uafhængigheds erklæringen.

Det ser ud til, at jeg mangler et billeder af Old South Meeting House, som var stedet hvor en af de første “Happenings” blev udtænkt under den amerikanske revolution – The Boston Tea Party. Jeg gætter på, at vi var utrolig optaget af bygningen, historien… og fuldstændig glemte at tage et billede.

Old City Hall

King´s Chapel

Efter denne by vandring trængte Marie og jeg til noget frisk havluft. Vi tog på Whale Wachting Cruise i farvandene mellem Boston og Cape Cod, hvor man  kan se pukkelhvaler (Humpback Whales), finhvaler (Finback Whales), Mink Whales og delfiner. Vi så rigtig mange hvaler, men ikke alle slags. Jeg er faktiske ikke rigtig klar over hvilke arter, det er jeg har fanget med kameraret. Så hvis der skulle være en biolog eller to der læse med, må de meget gerne komme med deres byd ;)

2 hvaler logging - dvs. de ligger i overflade og slapper af (måske sover de) med halen ned ad

Det er bare så ubeskrivelig vildt når man ser den enorme hale lige inden den dykker

 

Her ses et eksempel på hvor glad og lykkelig man bliver af at se hvaler :)

Mig med Boston i baggrunden

Marie og jeg lavede selvfølgelig også en masse andet under hendes besøg, men noget egner sig ikke til at komme på nettet og andet blev ikke fotograferet som shopping og utrolig meget lækker mad :) Tak for besøget Marie.

Categories: Ikke kategoriseret | Leave a comment

Juni – hvor blev du af?

WOW! Jeg har faktisk allerede boet i Boston i over en måned. Juni er bare fløjet forbi og står nu som et blur af oplevelser. Jeg vil prøve at stille skarpt på nogle af de mange højde punkter som juni bød på.

Den første uges tid gik med at finde et super marked, lære vejen fra min lejlighed til Brandeis University, falde på plads og lære at stave til Massachusetts. Det er faktisk ikke så nemt. Allerede den første weekend stod på nye oplevelser, hvor jeg blev inviteret på weekend hos min vejleder, Jody H. Gittell, i Portsmouth, New Hampsire. Portsmouth er en rigtig hyggeligt viktoriansk lille, 21.233 indbyggere, havneby med flotte gamle (læs næsten 100 år) huse, og massere af amerikanske turister om sommeren. Weekenden i Portsmouth stod på kajak sejlads og min første lobster-dinner, som blev indtaget i Kittery, Main. Tjek! Det var 3 stater den første uge.

Portsmouth, New Hampsire til venstre, Bagder island i midten og Kittery, Main til højre

Efter 10 dage i New England, var det blevet tid til at tage til Academy Health Annual Research Meeting i Seattle, Washington State. Det blev nogle dage der bød på massere af spændende sessioner, goder stunder med nye kollegaer og en poster præsentation der gik over alt forventning. Turen bød også på sine udfordringer. Jeg ankom bla. 3 dage før min bagage og sluttede turen med at ligge ca. 20 på hotellets badeværelse med madforgiftning. Nu var det jo min første konference så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag, men jeg tror ikke det er standard for konferencer.

Bådtur i Seattle - Space Needle i baggrunden

Pike Market & Elliot Bay i baggrunden

Fiskehandler som jeg også købte fisk hos i 2002 da jeg besøgte Pike Market

Andy og Lynn - PhD-studerende ved Heller og mine kollegaer :)

Slut med sightseeing – over til arbejdet…

Hvor mon min poster skal hænge?

Måske lidt tideligt på den, men jeg er SÅ klar

Fuldstændig smadret efter 3 timers poster session - I just need a nap!

Også gik turen hjem til Boston. Jeg trænger vidst til at slappe af inden Marie kommer på besøg :)

Categories: Ikke kategoriseret | Leave a comment

Hej Verden

Hej,

Dette er så mit første lille indlæg, som mest af alt er en test af mine egne evner til at manurere rundt på min blog. Jeg bliver forhåbentlig bedre med tiden, så siden kan blive lidt mere personlig og forhåbentlig sjovere for jer at følge med i. Glæder mig til at komme i gang og fortælle jer om om stort og småt i min “nye” hverdag. Der kommer helt sikkert også en masse billeder – I skal jo nødig glemme hvordan jeg ser ud ;)

Vi ses i cyberspace…

 

Categories: Ikke kategoriseret | Leave a comment